Efter en hård sengelægningsseance i går aftes, med megen modstand og en del trusler, er det bare dejligt at stå op sådan en fredag morgen. Hvor den tegning man lovede sin 4-årige aftenen før bare ikke er noget værd, selvom man har tegnet mor, der holder søn i armene. Nej. Den er nemlig for LILLE. Derefter må man ikke være med til at High Five' den sammen med søn og søns far. Som dejlig afrunding skal søn og far tegne dinosauruser, og endelig - jeg må godt være med: så kan jeg jo tegne PRINSESSER....
Break my heart, why don't you
Mellem noget helt oprigtigt og alligevel fjernt
-
I begyndelsen var Smog. Så ville han hellere udgive under sit eget navn,
Bill Callahan. Stemmen er den samme: tør, konstaterende, alligevel lidt
lun. I 20...
2 uger siden