Tue er tre måneder gammel i dag. Han er den sødeste lille unge. Pludrer løs, til sig selv, lamper, knaster og os. Han er begyndt at opleve med hænderne. Så jeg bøjer mig troligt ind over ham, så han kan klappe mig i ansigtet og hive mig i håret.
Det er mærkværdigt at tænke på, at jeg så brændende har ønsket mig et barn uden at have forstået, hvad det var, der ville komme. Men det var rigtigt ønsket. Så jeg tuder jævnligt over barnets skønhed, overrasket over hvor hudløs man gik hen og blev.
Hudløs, rædsels- og kærlighedsslagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar