Søren og jeg var uden den store snak blevet enige om, at jeg skulle stå for det højstemte, og Søren kunne få folk til at grine. Ved den højstemte lejlighedstale fik jeg forklaret Gud og hver mand og kvinde, hvorfor vi var samlet til navngivningsfest i stedet for dåb. Og det var en sang fra hjertet. Sørens præsentationsrunde fik alle til at grine, et par stykker til at løfte øjenbrynet og mindst én til at forlange en undskyldning. Så det var, som det skulle være.
Tak til jer alle fordi I også er der for Tue.
Når alt kommer til alt:
All We Need Is Love
Ingen kommentarer:
Send en kommentar