Løgne
Det er løgn, hvad jeg skrev i det brev, jeg brændte
at jeg tænker på dig hele tiden.
Men jeg tænker på dig det meste af tiden.
Det er også løgn, at jeg ikke kan sove:
jeg sover udmærket, og drømmer desuden
om andre kvinder.
Men når jeg vågner, tænker jeg straks på dig.
De smukke kvinder, jeg ser på gaden
klæder jeg af med øjnene, mens jeg forsøger
ikke at tænke på dig.
Og jeg indånder deres duft til det svimler for mig.
Men alle sammenligninger falder ud til din fordel
og min ensomhed.
Henrik Nordbrandt/Drømmebroer (1998)
Lifeguard
-
Lifeguard: *Ripped and Torn*Ungt Chicago-band, der har et vist slægtskab
med Horsegirl. Også et bogstaveligt slægtskab, da en gut i Lifeguard har en
søste...
1 uge siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar