torsdag, april 06, 2006

1 års ren charme



I dag fylder Tue 1 år, og han gør det med stil. I nat sov han - og dermed hans forældre - igennem, og mere kan man faktisk ikke forlange af en 1-årig. Men hvad kan sådan én, sidder du måske og tænker. Han kan klappe, når man begynder at synge klappe klappe kage. Han kan kravle rundt i hele huset og spytte det ud, han gumler på, når hans mor siger, han skal. Han kan ligge på knæ og sige Ho ho ha ha ha (Se Villa Paranoia og gys!). Af mere overordnet karakter charmerer han enhver, der kommer inden for smileradius - og det er ikke bare fordi jeg er hans mor, ask anyone. Og så har han lige fået tand nummer fem. Og jeg sværger, han synger, tit. Også uden musik eller akkompagnerende mor. Nå ja, og så kan han lave en ypperlig version af flitsbuen, når han skal skiftes.
Lutter lys og kærlighed til Tuesen.
We love you, yeah yeah yeah!

Ingen kommentarer: