Det er vel lidt sygt, men jeg var begyndt at savne Jens Rohde. Det hele var blevet sådan lidt pænt og uprovokerende.
Men se så: vi gik fra dumhed til ondskab, da en Ruth dukkede frem af asken.
Mellem noget helt oprigtigt og alligevel fjernt
-
I begyndelsen var Smog. Så ville han hellere udgive under sit eget navn,
Bill Callahan. Stemmen er den samme: tør, konstaterende, alligevel lidt
lun. I 20...
2 uger siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar