Vi har gået og fedtet med det her, fordi det ikke var sikkert vi ville vinde budrunden. Men i dag åbnede de kuverterne på kommunen og det er nu - glædeligt, fantastisk og en smule skræmmende - officielt. Vi har købt en grund i Andelssamfundet i Hjortshøj. Skide hippier, det er hvad vi er :D.
Vi har grund 7. Mark, vand, udsigt er et sted ude til højre!
Tjek stedet ud her:
5 kommentarer:
Hvor er det fedt - tillykke! Har været inde og se på sagerne, det ser jo super ud. Der skal I nok finde lykke og ikke mindst nogle at grave i sandkasse og lave indisk mad med ; ).
Katrine
Skræmmende ja, men hippieglad!
Jeg kan anbefale det til folk med småneurotisk forhold til villakvarterer. Helt uventet vokser en ro indeni ved at tage beslutningen om at flytte rigtig tæt på andre mennesker og bryde ligusterne ned.
:)
Uf, Christina. Du har pirket til min dårlige samvittighed. Der har jeg altid (var med til et offentligt møde om opstarten) haft en skjult drøm om at bo, som jeg aldrig har realiseret.
Og nu bor jeg fem minutter fra stranden, dét kan Hjortshøj ikke klare, trøster jeg mig med.
Men velkommen til nabolandsbyen, nu kan jeg jo bare cykle forbi efter bøgerne, når jeg alligevel skal ud og motionere.
PS Min blog er genopstået.
Jeg har nu tjekket med Krak. Der er kun 1,4 km fra Hjortshøj til Skæring. Kan man nå at cykle en kage af på den afstand?
Send en kommentar