fredag, marts 25, 2005

UF tiden flyver

Og pludselig var der under en uge til termin. Det er okay nu. Vi har fået sat hylder op i stuen, istandsat stereoanlægget og sorteret og hentet LPer ind fra kolonihaven. Vi har en seng, tøj og amme-bh'er. Bogrummet har indhentet hjælp fra Bo og i samarbejde med Karina suuuser det nu derudaf for Bogrummet med nye funktioner, bl.a. forum (juhuu) og jeg skal komme efter dig.

Til gengæld har vi ikke bil så meget længere. Mekanikeren mente, det ville koste 10.000 at få den gennem synet i maj, så det bliver løgn.
Laseren i min gamle cd'afspiller er død.

Så hvad? Så ligger tågen tungt i Århus midtbys gader. Vi har begge fri, og når jeg nu liiige har posted denne besked og har anmeldt Niels Klim færdig, så holder jeg læseeftermiddag sammen med Søren. Måske..

Har set film. Folk siger jo, vi skal skynde os, at se nogle film. Men måske mener de ikke video??
Eternal Sunshine of the Spotless Mind
(wuhuu) 5/6
- Kate W stærkt tilbage i en flerdimentionel rolle.
Master and Commander
(rødme) 4/6
- Mandeliv på havet med sjovt venskab ml. soldat og videnskabsmand.
The Village
(nice love-story) 4/6
- Gyserforventninger vil måske blive skuffet. Men farverne er dejlige, skuespillerne (især den krumme Joaquin) er overbevisende og kærligheden blødgørende.
Kill Bill 1
(årh) 5/6
- Bang, slash, kapaw, Tarantino at his best
Kill Bill 2
(årh/gab) 3/6
M. Madsen er da ond, Daryl H. går da pænt amok, da hun uheldigt nok mister øje nummer to, men for s..... hvor Bill ævler (skus me: ævlede).

Jeg skal hilse derude fra Søren, som læser skønlitteratur for første gang i mååneder og er så mild og god :D.

torsdag, marts 10, 2005

Update

Har været i biffen og se film:
NORDKRAFT: 4/6 stjerner. God. Ikke helt så skarp som bogen.
NEVERLAND: umiddelbar oplevelse 4/6 stjerner: efterrationaliseret 3/6. De var altså lige lovlig meget akvarel over den. Kate Winslet, som ellers har bid, havde fået fjernet alle tænderne. Der var ikke og jeg gentager IKKE noget håndholdt kamera her, og den eneste gennemgående farve var grøn: gæt selv symbolikken. Men skuespillerne var enormt søde. Disney kunne ikke have gjort det bedre.

Læser:
Niels Klim / Holberg. Den gamle feminist. Holberg sagde ting i 1700-tallet, som vi stadig ville finde yderst kontroversielle. I hans samtid må de ha skævet noget til ham. Men måske troede de, at han bare "stand-uppede" den. And maybe he did.