I nat drømte jeg om forhindringer. Om alle de småting der kan komme i vejen for at man får gjort det man havde til hensigt.
Drøm om forhindringer:
I drømmen skal jeg på wc. Jeg går ind i en toiletvogn, en lille gammel en, med bange anelser. (Altså jeg er ikke bange, bange, vel, summen af mine offentlig-toilet-erfaringer siger mig bare at man kan håbe på orden alt det man vil, men bør forvente kaos.) Jeg har noteret mig den afskallede maling og at døren hænger skævt i det strålende solskin.
Inde i vognen kan jeg mærke at den står skævt, alt hælder lige en anelse. Døren ind til det første wc hænger kun på ét hængsel, så den går jeg forbi. Jeg kigger ind i bås nummer to - helt uden dør - men dér mangler toiletpapir. I den sidste bås hænger døren som døre bør. Jeg åbner ind til mit private lokumshelvede, hvor der er tis på brættet. Let sammenkrøllet wc-papir ligger som ulækre små bjerge på gulvet og kummen er fyldt med en andens lort.
Jeg skal virkelig på toilettet.
Jeg prøver at skylle ud. Med skosnuden skubber jeg lidt til de formodentlig brugte stykker toiletpapir på gulvet. Jeg forsøger at tørre pisset af uden at få noget på fingrene. Og så kan jeg huske noget med at lorten ikke bliver skyllet ud i første omgang og at jeg derfor må putte den i en æske (?) og prøve igen..
Selvfølgelig hopper drømmen let hen over om det lykkes mig at komme på toilet og hopper til
Jeg skal i bad. Jeg finder brusekabinen og opdager at man skal betale for vandet, hvis der overhovedet er noget vand..
Så er jeg atter vågen. Vågen og træt og hader andres lort i toiletkummen.
Jeg er også meget opmærksom på at mens jeg bruger en masse tid på at rode rundt i andres folks lort, så får jeg ikke gjort det jeg kom efter.
Det er morsomt at jeg skal drømme latrinære drømme for at fatte at jeg lader uvæsentlige ting stå i vejen for mine mål. Det er også irriterende på en yderst pinagtig facon.
