søndag, februar 27, 2005

Citat at tygge på ;)

"I'm a liberal's worst nightmare, I'm going to walk it like I talk it..."
- Nick Hornby

torsdag, februar 24, 2005

Jens Rohde til USA

Direkte debat fra Folketinget med Jens Rohde i hovedrollen som regeringens nye benægter numero uno. Det synes næsten umuligt, men Anders F har fået stærk konkurrence af Jens Rohde. Mage til ucharmerende, overlegen umulius af en politiker skal man da lede længe efter. Jeg har ikke set så ubehageligt fjernsyn siden "Mand bider hund" - og den var ikke sjov'. Manden er nedladende og har tydeligvis set for meget på den beundrede Hr. Bush fra det store Amerika. Han har nemlig også en tendens til at grine, når han skal svare på kritiske spørgsmål. Som han smilende heller aldrig svarer på.

Herre Du Milde

lørdag, februar 19, 2005

Ting der er designet til at gøre dig edderspændt

Når forældre til voksne mennesker på 30+ ringer kl. 10.30 om formiddagen og starter samtalen med: "nå, i er måske ikke stået op endnu"?

....
...syde...
....

Nej, det var vi ikke, og jeg vil på det stærkeste frabede yderligere telefonopringninger før solopgang!

onsdag, februar 16, 2005

For sent til Melodi Grand Prix

I nat skulle jeg for først gang deltage i Melodi Grand Prix. Vi var en meget stor gruppe, og jeg var vildt nervøs men klar på, at jeg skulle gennemføre. Imidlertid insisterede min mor på først at "skulle snakke", derefter at køre en "smutvej" med det resultat, at vi selvfølgelig ikke kunne finde en parkeringsplads. Tilbage i lejligheden (?) insisterede hun på, at vi havde tid til at lukke op for en gammelkendt kriminel på flugt (som jo lissom ikke kunne efterlades alene i lejligheden). På dette tidspunkt så jeg mig nødsaget til at ringe til Kristian (!!!!) og forklare, at jeg ikke kunne komme, men at jeg ville være klar til det Internationale Grand Prix!
- Stakkels mor, men tillykke til Kristian, fordi han ganske overraskende er begyndt i et band :D

Havde en jeg-gør-lige-nøjagtig-hvad-jeg-har-lyst-til-dag i går. Læste Colin Dexters "Nicholas Quinns tavse verden" (Morse no. 3). Lavede Indisk ærtesuppe (surprisingly yummi) og Indisk Kylling Pilaf (åååååh), så "Lykkevej" - som er en god film med sine ret eminente øjeblikke. Så derefter "Venner" (fordi det snart er helt slut) og fandt, at afsnittet næsten var på højde med de første - den gang man hele tiden grinede. Endelig sluttede jeg af med tv-versionen af Inspector Morse - åh Fryd åh Gammen. Måske spiste jeg også noget chokolade..

I dag er arbejdsdag. Jeg laver Bogrum. Skriver anmeldelser, opdaterer forfattere og arbejder med en FAQ. Det er også dejligt.

Der er omtrent seks uger til vi bliver en trio. Det er skræmmende tæt på.

fredag, februar 04, 2005

En typisk kvindelig vælger?

Hvorfor lå den ordblinde hval på havets bund og rullede fnisende rundt, mens den daskede til sandet?

- Fordi den havde læst, at den var verdens største pjattedyr.

Fire dage tilbage og jeg må sende min idealistiske venstrefløjsside the long hard look. Liste Ø mener, at efterlønnen er hellig. Jeg har svært ved at beskrive følelsen, men essensen er, at jeg ikke fatter, hvorfor man ikke kan være venstreorienteret uden at behøve at være naiv. Det gælder selvfølgelig også for dem ovre på den anden side, så måske er jeg bare et midtermenneske.

Hos De Radikale, Kristendemokraterne og Konservative er 70-75% af politikerne enige om, at der skal gøres noget ved efterlønnen. Konservative er udelukket. Jeg er midtermenneske med tendens til venstredrejning. Kristendemokraterne er jeg enig med et laaaangt stykke hen af vejen, men med alt mit hjerteblod: RELIGION OG POLITIK SKAL IKKE BLANDES SAMMEN! Det efterlader dadaaa: De Radikale - som jeg i irritation over deres afhængighed af socialdemokraterne forlod for en uge siden.

Jeg tror lige, jeg lader den stå lidt.