Ørslev Kloster

Ørslev Kloster er fantastisk. Det går så godt med at tænke, at jeg har granted mig selv en computerpause ved den spritnye mac med megaskærm i fællesstuerne...

Senere i dag vil jeg tjekke Hald ud. Der er vist noget med noget litteratursjæl der også :)

Går i kloster

Efter arbejde på mandag kører bilen og jeg ikke ind mod midtbyen men sætter i stedet kursen i nordøstlig retning mod Ørslev Kloster.


Her er rum til at tænke.

Lige om lidt pakker jeg tykke sokker, nødrationsmad (den slags der skal holde én gående, når der ikke er en 7-11 i gåafstand), papir.

Computeren med eller ej? På det sidste er jeg begyndt at sky computeren en smule. Den har konsumeret oceaner af min tid i et årti. En ting kan selvfølgelig ikke bare TAGE ens tid - det er noget man selv bestemmer. Og jeg er begyndt at ærgre mig over hvor mange ligegyldige ting, der ender i min indbakke - ting, der ikke engang er henvendt specifikt til mig, men som uden tvivl spilder min tid. For ikke at tale om alle de gange jeg har tjekket for ventede mails, som aldrig kom. + Alle de HELT spildte timer, hvor jeg bare skulle ordne noget med netbank - og pludselig har siddet i to timer og fedtet uden mål - og i hvert fald uden mening.

Det rykker i mig efter at finde tilbage på sporet - eller bare et af sporene - i mit liv. Jeg har rodet længe nok rundt i krattet.

Jeg er kravlet ud på markvejen og er ved at børste burrene af tøjet. Om lidt beslutter jeg hvilken vej jeg skal gå.

Slummin'

Altså jeg har jo alle de her gode intentioner på bogfronten. Og en mindre reol med nøje udvalgte og formodentlig ganske gode bøger som jeg gerne vil læse. Svend Åge Madsens Tugt og utugt i mellemtiden står f.eks. nu på 10. år ulæst i min reol. Og Bliktrommen og Vort mismods vinter af Steinbeck und so weiter..

Jeg har opdaget noget sært. Jævnligt overstrømmes jeg af lyst til at læse ALLE de bøger, der står så rigeligt tæt på De Ulæstes Reol. Sådan ren glæde og fryd og lyst til at tage dem fra en ende af.. Og hvad gør jeg så? Så kigger jeg den anden vej og i flere måneder i træk har jeg nu læst nye børne-/ungdomsbøger og kærlighedsromaner +/- hugtænder. Nu jeg tænker over det forekommer der faktisk også hugtænder i en af de læste ungdomsbøger...

Den akutte kærlighed/lyst til at gå i krig med mit skønne bibliotek med gamle og (muligvis) nye klassikere kanaliserer jeg over i alt muligt andet. Lattermusklerne er blevet rørt af læsningen de sidste par måneder, men SJÆLEN er sørme ikke blevet udfordret.

Men nu føler jeg mig også mæt. Tung, mæt og let fedtet. Og mærker at De Ulæstes Reol atter drager og jeg håber én af dens beboere vinder kampen over alle De Nye og Skinnende Bøger når nu der skal vælges læsestof næste gang.