fredag, december 18, 2009

Det er godt nok godt spottet

På forsiden af et af ugens kulørte blade kan man læse, at Angelina Jolie nu er forelsket i en anden superstjerne end ham hun har børn med, nemlig denne gentleman længst til venstre i billedet.






But ain't we all..

tirsdag, december 15, 2009

Julekonkurrence på Bogrummet.dk


På Bogrummet.dk har du gode muligheder for at vinde en ekstra bog til jul. Det er hårdt for mig, at jeg har bestemt, at jeg ikke selv må deltage. Så gider du lige??

To linier for en god bog!! Go julekonkurrence

lørdag, december 12, 2009

Hvis mig dit hår, og jeg skal sige dig

Jeg har den spændende alder, hvor det grå i mit hår kan være mad, fløjet direkte ind fra min knap 2-årige datters ske.

torsdag, november 19, 2009

Hvor var han henne?

..og så var der nogle rigtig pæne lange bænke, hvor vi kunne være alle sammen.

fredag, september 11, 2009

og så alligevel

En gang imellem må man overveje, om ens "fritidsinteresse" snart skal erstattes af noget fornuftigt holdbold eller stavgang med de andre gamle jenter.
Men så kommer posten med det her:



Jeg kan slet ikke VENTE med at læse "Isslag" bogen bag "Icestorm" = yndlingsfilms!!.

torsdag, juli 09, 2009

Fødselsdag



Nix, jeg bliver aldrig for gammel til gaver.
Klik på link til højre..

Og mig skal du tage med på en øde ø fordi

Jeg har en ven, som kan lave det lækreste mad ud af næsten ingenting. Det er en ret heftig skill, så hvis jeg skal lave et team til at tage med på en øde ø, så er hun selvskreven.
Næste tanke er naturligvis, hvorfor hun eventuelt skulle tage mig med i sit team.
And there where silence...
...
...
Jeg er ret god til at danse, men hvad fanden kan man bruge det til i et away-team (StarTrek = holdet, der sendes afsted for at undersøge en anormalis natur)??
..
Tifingersystemet? Har svært ved at se, hvor det lige skulle come in handy..
..
Og hvad med at jeg ret stærk i hits fra 80'erne?

Jeg er altså skuffet over mig selv. Det eneste jeg kan komme på som trøst er, at i Star Trek ville jeg være kaptajn Picard og være nødt til at blive hjemme på moderskibet med det store overblik.
Hvem gider udforske huler med phaser på stun anyway..
Hmpf!

Hvad fanden er en phaser?
Hvorfor al den snak om Star Trek?

fredag, juni 05, 2009

Moving target

torsdag, juni 04, 2009

Æv. Ævævævæv

Jeg. Er. Utilfreds. Med. Blogger. Igen.
Med de "nye" moduler, er det blevet fuldstændig umuligt at sjusse sig frem til lidt hjemmelavet lir. Og jeg orker sgu da nærmest ikke at lave det hele om. Igen.
Og jeg ville jo bare genoptage sådan en ynkelig lille gadget som "Læser i øjeblikket", men kan jeg finde ud af det nu? Nej. Her til aften er der kun en respons: BÆ. Bæ Bæ Bæ. Æv. Bæ.

tirsdag, maj 26, 2009

Det virkede som en god ide...

Lørdag morgen trasker jeg hen for at hente brød ved bageren. Ved bankens hæveautomat står to par ski. Man ser et par unge mænd for sig. Med en sund brandert og en god idé. Ski under arm, hen til bank, hæve penge og så afsted mod sne. Bortset fra at kontoen er tom.
Bagefter? Virkelig fulde hjem uden at skænke ski en tanke?

mandag, maj 25, 2009

Mens min søn bliver klog på teknik og muligheder, bliver min datter klog på pynt og pleje og .. æh.. æh.. øv?

Med to børn af to køn er jeg ved at få kam til mit uredte hår. For jeg synes jo hende den lille skal have en dukke. Det tænkte jeg ikke over med knægten. Og selvom jeg har tænkt på, at hun skal have sine egne biler, er det ikke noget jeg har aktiveret endnu. Heldigvis findes der forskere derude som undersøger, om alt nu også er så fine and dandy, som vi alle sammen gerne går og tror. Jeg føler mig atter vågen:

De færreste forældre ser det som et stort problem, at ønskesedlerne fra deres drenge og piger er vidt forskellige, at Emilia og Alberte sidder og designer tøj på deres topmodels blokke, mens Victor og Magnus konstruerer en Lego brandstation. Det er jo bare legetøj, og så længe de kan få sjov ud af at lege med det, er det så overhovedet et problem?

- Ja, mener Becky Francis, Professor of Education ved Roehampton University i England. Hun har fornylig afsluttet et mindre forskningsprojekt Toys, Gender and Learning [Legetøj, køn og læring, red.], der konstaterer, at det legetøj, der retter sig mod piger, mangler de uddannelsesmæssige og færdighedsudviklende kvaliteter, som findes i det legetøj, der retter sig mod drenge:

”Selvom mit studium var relativt lille, bekræfter det tidligere forskningsresultater, der viser, at drengelegetøj i overvældende grad understøtter tekniske færdigheder, konstruktionsfærdigheder, videnskabelig terminologi og problemløsning. I pigelegetøjet fandt jeg i det hele taget meget mindre færdighedsudviklende potentiale, og den smule jeg fandt, bekræfter tidligere resultater, at pigelegetøj fremmer kreativitet, og i meget høj grad opmuntrer til at udvise omsorg og yde pleje – hvis man kan tale om det som en færdighed – men ret specifikke evner omkring børnepasning og hvad det indebærer”.

- Uddrag fra "Drenge bygger, piger pynter sig" af Ulla Jacobsen, Kvinfo"

lørdag, maj 16, 2009

Good stuff

Film: Little Miss Sunshine
Mere her Imdb

fredag, april 17, 2009

Morjobbet om morgenen

Efter en hård sengelægningsseance i går aftes, med megen modstand og en del trusler, er det bare dejligt at stå op sådan en fredag morgen. Hvor den tegning man lovede sin 4-årige aftenen før bare ikke er noget værd, selvom man har tegnet mor, der holder søn i armene. Nej. Den er nemlig for LILLE. Derefter må man ikke være med til at High Five' den sammen med søn og søns far. Som dejlig afrunding skal søn og far tegne dinosauruser, og endelig - jeg må godt være med: så kan jeg jo tegne PRINSESSER....

Break my heart, why don't you

søndag, april 05, 2009

Morjobbet

Søndag formiddag og det er helt vidunderligt at høre sig selv sige "du må nok hellere slukke for lyssværdet, hvis du ikke bruger det lige nu"..

tirsdag, februar 24, 2009

Navnet afslører dig - eksempler fra mit nærområde

Har du internet, har du også på et tidspunkt skulle tage stilling til, hvad det skulle hedde. Ligesom din computer hedder ’Store brumbasse 2006’ af grunde, der var helt indlysende i 2006. Ved grundig analyse har jeg her til aften identificeret tre hovedgrupper inden for navngivning af trådløse internetforbindelser:

Gruppe 1: Navnet_er_super_hemmeligt- ELLER Jeg_skal_alligevel_aldrig_bruge_det_til_noget-gruppen kendetegnes ved, at de beholder det navn, de får tildelt af deres netudbyder ved oprettelse af internet-abonnement. Det kan betyde to ting. Og den anden er, at man tror, ingen må og kan opdage, hvad ens netforbindelse hedder. For hvis nogen opdager det, KAN DE BRUGE ENS NETADGANG PÅ ALLE MULIGE RÆDSELSFULDT KRIMINELLE MÅDER!!! Det fører til klassikere som: ’svale85bjerg15humor’ og ’salat56zebra89smile’, hvilket trods alt må være lettere at huske end ’saVYgvU7’.

Gruppe 2: Nettet_er_lige_så_naturligt_som_mad-gruppen. Her hører min husstand til. Folk i denne gruppering vælger et navn, de kan forholde sig til selv med influenza. Det må kort sagt ikke kræve den store tankevirksomhed. Valget kan også bare handle om, at man er flere, der skal blive enige. Gruppe to’s netforbindelser kan være opkaldt efter husstandens unger, som hos os, eller den klassiske par-versions ’jakob-lene’, eller noget endnu flere skal kunne huske som hos dem i ’kolleren 1’, ’kolleren 2’, ’kolleren 3’.. – ’5’.

Sidste gruppe er Nettet_er_Gud- eller Jeg_æææælsker_indernettet-gruppen. Her bruger folk kælenavne til deres netforbindelser. ’Peter er hot’, ’Sander Terra’, ’JAZZPOWER’, ’Jannies internet’ (hvaffornoget? er internettet lige godt dit? nå men må jeg godt låne noget så?) og mine favoritter ’Tuzzbazz’ og ’Kaffebrand’.

Og hvilken gruppe hører du til? Kan du huske det? Hvis ikke er du sikkert i gruppe 2.

;)

Well that's just depressing

Forleden afleverede en låner "1001 Books You Must Read Before You Die" på biblioteket.
Jeg er grande fan af alskens listeri, men dette her er for meget.
Hvis jeg fortsætter mit nuværende læsetempo, vil jeg kunne nå igennem listen i løbet af 22 år. Uden slinger i valsen jo. 22 år uden nye bøger? Føler mig truet af liste.
Bad list, bad.

søndag, februar 22, 2009

Sprogtrylleri

At leve er - krig med trolde
i hjertets og hjernens hvælv;
at digte - det er at holde
dommedag over sig selv

- Ibsen

lørdag, februar 14, 2009

Altså det er pis.. ikke? Eller?

Yes, dette er endnu et indlæg om spam. Tror jeg nok. I min daglige sortering i relevante og spammails, kom jeg til at læse, hvad der stod i én af dem. Jeg er faktisk i tvivl med denne her mail..
We are specialized in web page design, website development, graphics & multi-media design, flash website design and other relevant services. We pride ourselves with our technical strength, professional vision, unique style, and most of all, our highly devoted professional designers.
Det her sgu godt engelsk. Der er ingen stavefejl, og lad mig bare erkende offentligt, at jeg da har et website, som det faktisk er lidt underligt, ingen andre har tilbudt at redesigne ;). Jeg har alligevel besluttet, at det må være spam, fordi svaradressen er en @gmail...
...eller.. hvad nu hvis jeg er håbløst faldet bag om dansen og ALLE har gmail nu - selv paven? Og Obama?
Hvorfor tænker jeg overhovedet over det her. Jeg skal da under ingen omstændigheder have nogle kinesere til at redesigne noget website..
Jeg mangler tydeligvis noget sukker.
Eller fokus.

??

fredag, februar 13, 2009

Hmmm

Det er som om den her blog nægter mig hurtige indlæg. Forleden ville jeg f.eks. bare lige vise et billede af et glas NUTELLA, fordi jeg har haft lyst til NUTELLA i et par uger nu. Det kunne jeg ikke. Hver gang jeg forsøgte at uploade et billede af NUTELLA, gik det i ged.
Nå og..

På mit arbejde (som jeg er helt tosset med btw) er jeg begyndt at høre en masse musik igennem, for lige at komme lidt op i gear igen, musikvidenmæssigt set. I går tog jeg så en CD med Yeah Yeah Yeahs med hjem og faldt i SVIME over nummer 5, Honeybear. Optimistisk går jeg på Youtube for at lede efter en video, så jeg kan poste min glæde via nummeret her på bloggen. Men nej. Dette åbenlyst bedste nummer på CD'en er ikke som video, kun i liveoptagelser af horibel kvalitet. Ligger ej på bandets MySpace side. Ergo kan jeg ikke videreformidle fedest musik.
Så hva så?
Kedelig visuel formidling uden lyd.
Mor er skuffet over nettet.

lørdag, februar 07, 2009

Folket mod de svageste

Boligforeningerne i Århus vil have lov til at registrere problemfamilier, så de kan nægte familierne adgang til foreningens boliger. De får nu politisk opbakning. I vores just udkomne beboerblad for Arbejdernes Andelsforening er der et interview med Århus' borgmester Nicolaj Wammen. I artiklen sammenlignes et beboerregister med det bølleregister som AGF har. Bølleregistret giver fodboldklubben mulighed for at identificere og afvise fodboldbøller, når de vil ind på stadion, og på den måde minimere risikoen for ballade.

Men et bølleregister og et beboerregister er usammenlignelige størrelser. Et bølleregister forhindrer folk i at overvære en fodboldkamp på stadium. Et beboerregister forhindrer folk i at få et sted at bo. Disse familier har jo ikke en chance i forhold til at komme ind i en lejebolig på det private boligmarked. Udlejer vil tage ét kig på familien og straks er boligen desværre lige blevet udlejet.

Jeg er ikke særlig vild med de åbenlyst kriminelle hashvrag i opgang 12. Og jeg blev ret ked af det, da nogen stjal vores cykelanhænger forleden. Og jeg ville nødig bo i Gellerupparken ved Brabrand og gå og være bange for, om den ugentlige ildspåsættelse skulle få rigtig fat og gøre alvorlig skade - måske endda gå ud over mennesker. Men vi kan ikke bare nægte at give problemfamilier et sted at bo. For hvem skal så gøre det?

søndag, januar 04, 2009

Inspiration

Nytåret er et udmærket tidspunkt at overveje, om der er noget, man gerne vil opnå, på et eller andet tidspunkt i de kommende dage. Jeg har så mange ting, jeg gerne vil lære eller blive bedre til, at jeg knap aner, hvor jeg skal begynde. En dag vil jeg lære at spille guitar. I hvert fald nok til at kunne denne her: