mandag, maj 22, 2006

Vi bringer en berigtigelse

I forbindelse med mit indlæg onsdag d. 3. maj kunne det godt se ud som om, jeg undsagde en bestemt forfatter. Det er ikke korrekt. Tværtimod tror jeg, at jeg elsker ham, for han skriver lige så springende, som jeg tænker:

Vi betjener os her med glæde af den populære nyhed i dansk og en del andre sprogs interpunktion: skråstregen /, der snart betyder synonym, snart delmængde, snart supplement, snart alternativ. Skråstregen ser meget stringent ud og er fortrinlig til at tænke uklart med.


Jeg hedder Christina. Jeg læser Lars Peter Rømhild i hvert fald semi-frivilligt.

fredag, maj 12, 2006

Love me for
Stupid reasons
I like those most


- Sarah Slean / My invitation -

1. reviderede udgave

Jeg har talt foranding i
antal kilometer
tilbagelagt fra
stedet man
vokser op

Måske er det ikke helt så enkelt.

mandag, maj 08, 2006

arbejder stadig..

men man kan jo ikke gøre for det, når shift+f7 bringer ny forstyrrende viden til veje. Er der nogen, der ved, om ordet

paskviller

- rent faktisk eksisterer? Og hvad sku det så betyde?

torsdag, maj 04, 2006

Under cover

Jeg går rundt og ligner det jeg er. Én der er godt stresset og just tilbagevendt fra barsel. Min jakkes mørkegrønne nuance er helt fin – især hvis man tit får brug for at gå i et med skyggerne på mosset dybt inde i en skov. Mine sko er så flade, at selv min kommende stand ville rødme over at blive set i deres selskab. Cowboybukserne har jeg hugget fra kæresten, og fordi de er for store, ser det heldigvis ud som om jeg har tabt mig. Desværre ikke nok, vel, og hvor fedt er det med Diesel bukser, der bare ligner for store cowboybukser, som man har grebet i skabet fordi man ikke kunne se hvad man lavede for en tårefuld syndflod af afmagt.

Og NEJ DER MANGLER IKKE PUNKTUMMER I DEN TEKST! DET ER MIN TEKST JEG HAR SELV HULKET DEN.

onsdag, maj 03, 2006

Working - really really working

Bevis 1:

Forfatteren ”vælger” – som vi med et meget simplificerende voluntaristisk udtryk siger – mellem en række muligheder og midler til at ”sige (nogenlunde) det han har trang til at sige”.


- Ville man ellers læse sådan noget - ville man?

mandag, maj 01, 2006

Spændende nye oplevelser med barn

Når pædagogen fra vuggestuen ringer og siger, at dit barn har slået sig, begynder en skinger fløjten for dine ører, simultant stopper hjertet.

Når hjertet herefter begynder at hamre af sted for at indhente de tabte duk-duk duk-duk, forvandler lyden sig til en piven i ørene.

Når hjertet atter kører efter skemaet, rykker den nu lille, men skærende hvinen om bag ørene, og vi har endnu til gode at se, hvad der sker herefter.

Men barnet har det godt.

PYH!