Vel hjemme i Århus efter to uger ved det vestre hau er jeg nu 39 somre klog. Jeg har bemærket, at det ikke er de runde fødselsdage som sætter tankerne i gang, men de fødselsdage der kommer før. Det er godt at være snart 40. Når det uventede sniger sig ind på dig, forsøger du ikke nødvendigvis skrækslagent at smække det ind i skabet. Til eksempel vækker det nu mere moro (yes jeg er gammel nok til at bruge den slags udtryk) og forundring end rædsel, at jeg stadig oftere finder mig selv med noget brændt ler i hånden og skinnende øjne.
Keramiker Andersen arbejder og bor i skønne Ringkøbing, hvor jeg ledte efter det ultimative arbejdskaffekrus. Værksted/butik ligger omme i gården, brosten, lavt til loftet, roser. Sådan noget, der får de ulmende kunstnerdrømme til at blusse lidt op.
Jeg finder mig selv draget mod en ko og en præst i et badekar.
Værkets titel: Udvidet landbrugsstøtte.
