Søndagen kom, hvor Tue blev navngivet, og efter en skøn dag gik den igen. Vejret opførte sig som ønsket. Gæsterne var høflige. Komplimenterede os varmt for arrangementet, så pæne og glade ud og havde medbragt nogle dejlige gaver. Vi er stolte af at have huset en samling af venner og familia, der alle som én opfyldte vores ønske om at skrive en lille hilsen til Tue med et håb eller råd til ham og hans fremtid. ’Tues Bog’ er blevet et meget smukt minde om alle jer, der kom for at se og fejre barnet og efterlod et polaroid billede og et råd eller to.
Søren og jeg var uden den store snak blevet enige om, at jeg skulle stå for det højstemte, og Søren kunne få folk til at grine. Ved den højstemte lejlighedstale fik jeg forklaret Gud og hver mand og kvinde, hvorfor vi var samlet til navngivningsfest i stedet for dåb. Og det var en sang fra hjertet. Sørens præsentationsrunde fik alle til at grine, et par stykker til at løfte øjenbrynet og mindst én til at forlange en undskyldning. Så det var, som det skulle være.
Tak til jer alle fordi I også er der for Tue.
Når alt kommer til alt:
All We Need Is Love
