Under cover

Jeg går rundt og ligner det jeg er. Én der er godt stresset og just tilbagevendt fra barsel. Min jakkes mørkegrønne nuance er helt fin – især hvis man tit får brug for at gå i et med skyggerne på mosset dybt inde i en skov. Mine sko er så flade, at selv min kommende stand ville rødme over at blive set i deres selskab. Cowboybukserne har jeg hugget fra kæresten, og fordi de er for store, ser det heldigvis ud som om jeg har tabt mig. Desværre ikke nok, vel, og hvor fedt er det med Diesel bukser, der bare ligner for store cowboybukser, som man har grebet i skabet fordi man ikke kunne se hvad man lavede for en tårefuld syndflod af afmagt.

Og NEJ DER MANGLER IKKE PUNKTUMMER I DEN TEKST! DET ER MIN TEKST JEG HAR SELV HULKET DEN.