En okay fordeling i denne måned. En gammel nørdet klassiker, en ny dansk og lidt til mit indre barn.
"Steppeulven" var novembers bedste. I betragtning af, at jeg sled og græd mig gennem de første 2/3 af bogen, er det utroligt, at den overhalede "Aminas breve". Men den sidste del af "Steppeulven" er simpelthen fantastisk læsning.
1 kommentar:
Ja, den sidste del af Harry's kamp mod det onde var lidt af en gyser, største gys var, at nu er det for evigt slut med at se frem til den næste i serien. Hvad skal man dog gøre?
Man kunne jo genlæse "Steppeulven", det er en af de bøger, der kan tåle det. Og Bengtsson har jeg stadig til gode, så helt fortvivle skal jeg nok ikke.
Send en kommentar