Hmm..

Sidste fredag slæbte ungerne og jeg os gennem Zuuper Brugsen, købte alt det ordentlige først og så slik og så hjem og så havde jeg så lagt nøglerne på stuebordet. Lissom. I de fem kvarter vi ventede på falck-manden stod vi i opgangen og spiste brød, chips og cola. Ungerne syntes det var sjovt. Jeg kæmpede hårdt med temperamentet. Man kan jo vælge at sige, at vinden heldigvis havde forhindret yderdøren i at smække så vi kunne stå i opgangen i stedet for på gaden..

..for gå nogen steder turde jeg jo ikke, for falckmanden ville ringe, når han ankom og min telefon spontanaflader jo gerne flere gange dagligt, og det gjorde den også nu. Den varmer pludselig så dejligt i lommen og bibber, bibber og biiioppppp.... Det kan man jo også vælge at se på som lidt en gave fordi man jo så lissom er NØDT til at få sig en ny telefon.

Og måske er det også den vinkel jeg skal have på bilen. Nu hvor det er blevet koldere begynder dem nemlig atter at skrigehvine når man starter. Vi HAR skiftet kilrem og smurt med olie så nu giver vi den bare gas, så går det over. Før eller senere. Jeg kan godt afsløre at selvom det ikke er samme slags ansigtsudtryk en hvinende kilrem og en opgasning giver dig fra diverse BLØDE trafikanter, så er grimasserne i hvert fald lige himmelfaldne på den der og-hvilken-forstad-kommer-du-så-lige-fra-din-store-bonde-måde. Absurd pinligt. Og da jeg så skulle hjem fra arbejde i dag startede den slet ikke. Blikkassen. For første gang i mit pigeliv har jeg pænt bedt en mand om at hjælpe mig med startkabler. Jeg ved ikke.. Jeg tror jeg kan leve med skammen. Også at det her kommer jeg til at høre for i dårlige vitser, i skænderier, i diskussioner om køn og mon ikke også den dukker op i en sang. Det er sådan set også i orden.
Men så skal jeg edderrødme også have en ny bil.