Jeg har lige skrevet og afsendt en mail til én jeg ikke rigtig kender, men som jeg godt kan lide. I den seneste tid er de virtuelle spor hun efterlader blevet mørke og ærgelige.
Så jeg har skrevet til hende at jeg kan se det.
Om hun har det godt.
Det minder lidt om at vågne dagen efter en mega-brandert og gårsdagens åbenhjertigheder pludselig virker alt for vovede og afslørende.
Men hvis jeg ser ret, vokser de sorte skyer hurtigt, og så har hun brug for at se det, så hun kan stoppe dem.
Det er ok, hvis hun ikke kan lide min mail. Det er jo ikke rart at få frelsende mails når man mest er vant til at fremmede tilbyder potensmidler.
Jeg kan jo altid drikke mig fuld og skrive en ny mail, hvor jeg prøver at joke det væk..
Not :)
Det meste er sløret
-
Jeg sad og læste den pensionerede tyske tennisspiller Andrea Petkovic' glimrende
nyhedsbrev, da en ven i går skrev med en anbefaling. Det var et album fra ...
3 uger siden
2 kommentarer:
Ups, den kender jeg godt.
Var i sin tid medlem af en gruppe og sendte en mail til et medlem, hvis indlæg jeg kunne lide.
Hun misforstod og svarede lidt mopset, hvad jeg forstår. Hvad gør man når vildtfremmede blander sig?
Det er jo langt fra alt man gider at andre blander sig i. Det er jeg selv et klasse-eksempel på..
Jeg har fået et meget venligt svar på min mail, og derfor giver jeg mig selv lov til at se positivt på det jeg har gjort.
Jeg har blandet mig af ømhed. Den var der og jeg gav den videre og den blev modtaget i rette ånd.
Jeg er faktisk meget rørt.
Send en kommentar