Det er årevis siden nogen af mine kontakter rent faktisk har været online. Skulle jeg få lyst til at chatte, så er de på Facebook.
Vi har altså et program der har ligget støvet og taget plads i ensomhed. Alligevel har jeg ikke gjort noget ved det før nu og jeg tror den gamle glæde over de her fyre har en del med min sendrægtighed at gøre:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar