søndag, december 12, 2004

Presset fra en sulten kat

Det viser sig, at man aldrig er mere katteløs end en kat ønsker det. Den australske indvandrer der plejede at bo i vores lejlighed fodrede gårdens to familieløse katte. De er lidet kønne - den ene er decideret fed - men de forstår kunsten at påføre skyld.

Den grå - og velnærede "jeg er ikke fed" - har en lys plet på hagen under munden. Det bevirker, at den ser ud til at have tungen konstant hængende ud af munden, når den sidder foran mit vindue og stirrer ind på mig. Desuden har den udviklet en måde at trække vejret på, så man bare VED at den er besværet af sult.

Dilemmaet er enkelt. Jeg giver mig nok i morgen og køber noget tørkost til kræet. Problemet er bare, hvem der så skal overtage, når jeg flytter i kolonihave til sommer? Så skal den sidde der - igen - og stirre op på vinduet mens maven basker forpustet af sult.

WHATTODO?

3 kommentarer:

Anne-Cathrine sagde ...

*LOL* "basker forpustet af sult" er en genial bekrivelse!

Uha spekulant-katte er svære at ignorere...den gyldne regel er jo at lade være med at fodre, hvis man ikke kan blive ved, MEN nu var det jo ikke dig, der startede :) Og det er jo sååå synd...

Opsummering: Ingen gode råd herfra :D

Kristian sagde ...

Kig ind på kat.dba.dk ... jeg har hørt at der skulle være nogle glimrende artikler der :-)

Christina Andersen sagde ...

Not helping... :)