Det er søndag. Jeg har 300 sider om kvantitativ forskningsmetode, der skal forstås inden onsdag aften. Og denne dag har været en hård modstander. Jeg fryser hele tiden. Tankerne fløjter rundt i min hjerne som en nysluppet ballon i en kuppel. Jeg kan ikke få sat mig komfortabelt, og jeg er træt. I går aftes sagde jeg nej til film i fjernsynet. Nej, DENNE ekstra aftenstid, hvor jeg alligevel ikke kan forstå mine lektier skulle bruges til skønlitteratur. Til Douglas Coupland. Hele to timers bliss.
....
Bogen handler så om verdens undergang - go figure!
...
Mellem noget helt oprigtigt og alligevel fjernt
-
I begyndelsen var Smog. Så ville han hellere udgive under sit eget navn,
Bill Callahan. Stemmen er den samme: tør, konstaterende, alligevel lidt
lun. I 20...
1 dag siden
2 kommentarer:
Snart er det overstået, og så er det en endeløs (i hvert fald 2 måneder :) ) strøm af skønlitterære sider og chick flicks, du skal bade dig i!!
*knus*
Tak for intensiv support :)
Send en kommentar