Jeg har grå dage og sorte timer. Jeg er ikke lykkelig

Anmeldelse:
Hjalmar Söderbergs Doktor Glas
Udkom første gang i 1905

Doktor Glas lever et stille liv. Han passer sit job og funderer. Han har en agtet og stabil position i det stockholmske borgerskab uden dog at efterlade et uundværligt aftryk hos nogen. Doktor Glas har aldrig rigtig villet nogen længe eller vildt nok til at skaffe sig en kvinde og familie. Det efterlader ham på sidelinjen af livet som betragter:

"Jeg har grå dage og sorte timer. Jeg er ikke lykkelig. Alligevel kender jeg ingen, jeg vil bytte med; jeg krymper mig ved tanken om, at jeg kunne være denne eller hin blandt mine bekendte. Nej, jeg vil ikke være nogen anden.
I min tidligste ungdom led jeg meget under at jeg ikke var smuk, og da jeg så brændende længtes efter at være smuk, syntes jeg selv, jeg var et uhyre af hæslighed. Nu ved jeg jo, at jeg ser nogenlunde ud som de fleste. Det glæder mig just heller ikke."

Da en ung kvinde opsøger ham på klinikken er det starten på enden af Doktor Glas' passive tilgang til livet. Kvinden er gift med den noget ældre pastor Gregorius. Hun kan ikke længere udholde at blive rørt af sin mand, da hun har forelsket sig i en anden. Men pastoren holder på sine rettigheder i ægtesengen trods hendes modstand og kulde. Doktor Glas' ensomme, følsomme hjerte væmmes voldsomt ved de ægteskabelige overgreb. Da han i forvejen hverken bryder sig om Gregorius eller den tro han repræsenterer, melder tanken sig om han mon skulle hjælpe præstefruen af med sin mand.

"Doktor Glas" er en fantastisk foruroligende bog om at fuldføre en handling, de fleste af os ikke engang ville overveje. Man følger åndeløst doktorens moralske overvejelser for og imod at slå pastoren ihjel. Bogen er skrevet med en mættet kraftfuld klogskab og sensitivitet som slår benene væk under én. Hundrede år gamle ord væver sig ind i læseren og sår tvivl om hvem der bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert.

"Jeg har intet at frygte. Hvorfor tager jeg så hele tiden i døren? Fordi jeg har på fornemmelsen, at det voldsomme atmosfæriske tryk af andres meninger, de levendes, de dødes og de endnu ufødtes, har samlet sig derude og truer med at sprænge døren og knuse mig, pulverisere mig . Derfor må jeg prøve låsen".