Så gå dog i seng

Efter en meget lang dag bliver man vel lidt træt. Og fra søndagstræt til udmattet til lettere depressiv er der ikke nødvendigvis ret langt, på en søndag. I den sindstilstand er det jo så nærmest uundgåeligt at træde i noget kogt ris - eller ditto nudler - under den slæbende oprydning efter aftensmaden. Og netop fordi man er hvor man er kan man ikke tage sig sammen til at få fjernet al nudelvæsenet under strømpen. Skridt efter klistret skridt mindes man herefter om at der stadig er noget under strømpen. Det burde ikke være der. Der burde slet ikke ligge mad på gulvet. Hvorfor er der altid mad på gulvet, hvorfor jokker jeg i det, hvad siger det om mig at jeg ikke engang kan finde ud af at fjerne det ordenligt fra sokken? Der er ikke ret langt fra søndagstræt til lettere depressiv. Et kogt riskorn er rigeligt.